Klinik Hundested

“Sol over Hundested”

En unik get away tæt på Købehavn

I hundested har vi de absolut smukkeste solnedgange, så hvorfor ikke blive lidt længere?

Har udtænkt en lille udvidet luksus version af Københavner-pakken!

-Og ikke mindst et par forslag til hvor du/i kan overnatte og få optimal udnyttelse af besøget.

Solnedgangs-pakke med overnatning

Hos Be-Co – Huset for Nordisk Velvære vil du/i modtage hver en behandling af 50 min. varighed, et herligt varmt fodbad med frisk tang, let frokost anretning samt en kop udrensende urtete. En af mine rare naboer i gaden rister selv sine kaffebønner, så en kop super lækker mocca i haven vil også være en mulighed!

Hvis du/i har interesse i det, så arrangeres gerne et lille kursus i fjordreje-pilning. Lynæs rejen er en delikat kendis.

Med jer til aftenens strandtur i Hundested / Lynæs får du/i en kurv med relevant “Solnedgangs-indhold”

Glas, bobler, dug, årstidens øko snack fra Halsnæs spisekammer.

“Solnedgangs-pakken” koster 1095,- for to personer

Hertil kommer så overnatning på f.eks; et af nedenstående lokale, personlige og charmerende B&B, som kan bookes på Airbnb og som typisk koster ca. 500,- kr. for to personer.

Lynæs: “The White House” B&B vært Kristine Meldal (Mulighed for at kontakte direkte)

Hundested: Strandhavens B&B vært Helen Hansen

Begge FANTASTISKE kvinder!

Jeg hjælper gerne med yderligere anbefalinger og forslag

Velkommen til “Sol over Hundested”

Ny klinik i Hundested


Den 1. december 2018 åbner jeg ny, skøn klinik i dejlige Hundested.

I det lille, gule hus ved havet vil altid indgå: livsglæde, grounding, behandlinger for spændinger i kroppen, forkælelse og ro.

Huset vil i fremtiden bl.a tilbyde:
Fysiurgisk massage
Traditionel Thai massage
Stress håndtering
Familie massage
Venindedage
Mødregrupper
Kurser
Retreats i både Danmark og Sverige

Så følg med her på hjemmesiden, hvor nyheder jævnligt bliver slået op.

Behandlinger

Hverdagen kan give gener som ømhed i kroppen eller decideret stress. Gener der påvirker vores velbefindende og som kan give store problemer, hvis ikke vi får bugt med dem.

Jeg tilbyder følgende behandlinger i min klinik i Hundested:

  • Fysiurgisk massage
  • Traditionel Thai massage
  • Stress håndtering

Fysirugisk massage
Fysirugisk massage er en massageform der virker ved at gennemarbejde hver eneste muskel fra dens udspring til dens til-hæftning. Denne grundige bearbejdning af musklerne medfører øget blodgennemstrømning. Derved stimuleres kredsløbet, muskelbalancen øges og immunforsvaret aktiveres. Massagen virker smertelindrende på ømme og overbelastede muskler. Kroppens udskilning af affaldsstoffer øges, hvilket medfører større bevægelighed i muskler og led.

Jeg har været fysiurgisk massør siden 2000.

Traditionel Thai massage
Traditionel thai massage er ikke blot muskel-æltning og trykpunkter, men også en manipulerende punktmassage langs de usynlige 10 hoved-livsenergi-linier, på thai også kaldet: Sen Pra Tan Sib. Alle linier ligger 2 cm under vores hud, og er spredt ud over hele vores krop. Når man får thai massage ligger man på en madras på gulvet. Man har behageligt løsthængende tøj på. En hel massage, dvs. massage af fødder, ben, hofte, lænd, ryg, skulder, nakke, arme, hænder, hovedbund og ansigt tager ca. 1½ time. Massagen er fantastisk afstressende og der indgår behagelige yoga strækøvelser og lymfe pres. Det handler blot om at åbne op og være positiv.

Jeg er uddannet thai massør ved Wat Po templet i Bangkok.

Stress-håndtering
Stress er noget der kan ramme os alle. En lidelse som kan give skader på både krop og sjæl – hvis man lader stå til. Føler du, at du er ved at gå ned med stress eller er du gået i stå. Føler du dig træt og magtesløs. Har du en konflikt i familien, på arbejdspladsen eller er du bange for en eksamen. Har du ondt i bevægelsesapparatet og vågner du ofte med hovedpine, så kan jeg hjælpe dig på forskellig vis. Er du sygemeldt kommer jeg gerne hjem til dig i dagtimerne og kombinerer evt. med afslappende velvære massage.

Jeg kan bl.a. tilbyde; stress-helsetest, at tilføre dig ny energi, at få afbalanceret evt. traumer og fobier, afstressende massage samt “enkel smertebekæmpelse” overalt på kroppen. Der er ingen mystik i behandlingsmetoden. Alt sker på et biologisk grundlag.

Jeg er uddannet stress konsulent v. Ole Larsen, foredragsholder, kursusinstruktør og forfatter til bl.a. bogen “Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager”.