Om Bente Colberg

Velkommen til min hjemmeside. Mit navn er Bente Colberg. Jeg er 60 år, gift og har 2 børn samt 2 til låns – alle for længst flyttet hjemmefra og godt på vej med hver deres.

Efter mange år i rejsebranchen skiftede jeg løbebane i 1999 og uddannede mig til fysiurgisk massør, i 2006 suppleret med Thai massage uddannelsen på Wat Pho i Bangkok.

Sideløbende med min massørvirksomhed har jeg gennemgået instruktørkursus i Nordic Walking, en uddannelse som stress-konsulent hos Ole Larsen og senest kursus i “Hvad fødderne fortæller” ved zoneterapeut Mette Puck.

Jeg åbner ny klinik i Hundested den 1. december, hvor jeg ud over massage tilbyder forskellige spændende kurser og events.

Havet og de smukke omgivelser i Hundested er en lise for sjælen og min passion for vandreture og oplevelser for krop og sjæl.

Kærligst Bente